Priser for grafisk arbejde

Hvad koster en grafisk designer i timen?

Mit eget udgangspunkt er de aktuelle anbefalinger i Medieaftale for grafisk design og illustration lavet af min fagforening DJ. Se mere her. Når det er sagt, er jeg dog ikke blind for markeders skiftende prisniveauer, rammeaftaler og konkurrence generelt – så lad os tage en snak om det!

Den samme opgave kan desuden variere meget fra kunde til kunde – og det er derfor svært at opsætte nogle helt firkantede priser. Jeg laver derfor gerne et individuelt tilbud, så I får, lige hvad der passer til jer.

Mængderabat

For at tilgodese kunder med større eller længerevarende projekter, giver jeg gerne mængderabat. Så har du en særligt stor opgave, eller har brug for en designer på konsulentbasis i flere måneder, så er der mulighed for at opnå en god rabat. Med andre ord – få en god timepris! Skriv eller ring for at høre nærmere.

Designer på abonnement

Et nyt produkt på hylden er at tegne et månedligt abonnement på mine services. På denne måde kan du regne med fast og dedikeret ugentlig hjælp fra en erfaren designer. Fordelen for jer er, at I ikke behøver at binde jer til en fuld- eller deltidsansættelse, men kan nøjes med fx 5-10 timer om ugen – i en kortere eller længere periode.

Klippekort

Klippekort er en overskuelig måde at komme igang med designopgaver i din virksomhed. Du ved hvor meget det kommer til at koste, og du får stadig en rigtig god rabat. Rabatten ligger imellem 10 og 30 % – alt efter antal timer.